Retur    

Grønland

   

Ikkasøjlerne
 

 
 

 

 

Ikkafjorden i Sydvestgrønland er hjemsted for de enestående Ikkasøjler, der er drypstenslignende undersøiske dannelser af det sjældne kalkmineral ikait. Ikkafjorden er 13 km lang. Det er dog kun et par km2 i den inderste del af fjorden, der gemmer på den undersøiske søjlehave. Væksten af søjler falder nøje sammen med den type bjergarter, der findes i fjeldet.

Fjorden er omkranset af en række udslukte vulkaner. Regnvand siver ned gennem vulkanerne, opløser mineraler og finder til sidst vej ud under fjorden. Når det mineralrige regnvand møder det salte hav, udskilles det meget sjældne, vandholdige ikait. Det er denne proces, der har skabt den undersøiske søjlehal. Søjlerne vokser ca. en halv meter om året, men ingen af dem er højere end 20 m. Det skyldes for det første, at de er skrøbelige og dermed lette ofre for isbjerge. For det andet er vandet i den indre del af fjorden ret ferskt, så der udskilles ikke så meget ikait - og endelig opløses søjlerne om sommeren, hvis vandet bliver varmere end 6 grader.

De næsten 1000 søjler dækker et område på ca. 2 kvadratkilometer. De er værter for et enestående dyre- og planteliv, bl.a. alger, som hjælper med at stive søjlerne af. Forskerne har desuden fundet flere hidtil ukendte dyre- og algearter, hvor de overhovedet ikke havde forventet at finde liv - nemlig inde i søjlerne. Vandet i søjlerne er ekstremt basisk (pH 10). Til trods for de ugæstfrie forhold lever der bakterier i ikaitsøjlerne. Bakterierne, som er tilpasset disse ekstreme forhold, producerer enzymer, der er aktive netop ved lav temperatur og højt pH.

Ikkafjorden © Richard Martin

G
røndlands inuitter har en anden forklaring på søjlernes oprindelse: Vikingerne besøgte Grønland for ca. 1000 år siden, og deres efterkommere var kendt som 'nordboerne'. En dag kradsede en inuit på en nordbos telt. Nordboerne troede, det var en bjørn, og flygtede ud på isen. Isen brast, så de druknede i det iskolde vand. Søjlerne er de druknede nordboers udstrakte arme.

Ikkasøjlerne er de eneste af deres slags i verden. Mineralet ikait findes normalt kun i polarområdernes dybhave, hvor trykket er stort og temperaturen lille. Selv her ligger det kun som små krystaller mellem sedimentkornene. Det var den danske geolog Hans Pauly, der i 1962 opdagede, at søjlerne bestod af det sjældne ikait. I 2000 fredede det grøndlandske hjemmestyre den indre del af Ikkafjorden for at beskytte søjlerne. Det er nu forbudt at fiske med trawl i denne del af fjorden. De dyr, man ser på søjlerne, lever normalt ude i dybhavet på mindst 200 meters dybde. Besøgende har adgang til både fjorden og søjlerne. Men det er forbudt at indsamle eller bryde Ikkasøjlerne eller tage løstliggende blokke.

Ikkafjorden / Foto: P. Seaman (ICGDE)

"NetSpirit"

 


Enzymet fra Ikkafjorden
Danske forskere jagter mikroskopisk liv i et af verdens mest fjendtlige områder: Inden i de grønlandske Ikkasøjler. Og det er en biologisk skattejagt, hvor gevinsterne kan vise sig at være enorme. Både i penge og i miljøfordele.

Skabt til at tage livet af mikroorganismer
Søjlerne vokser som omvendte drypsten på bunden af den naturskønne Ikkafjord, og deres indre er ætsende basisk, og isnende koldt. Det er et miljø, der er som skabt til at tage livet af mikroorganismer. Alligevel regner forskerne med at finde bakterier derinde. Bakterier vi kan bruge, fordi de producerer enzymer vi ikke har set før.


Egner sig til vaskepulver

Enzymerne er skabt til at opløse proteiner, fedt og stivelse selv i søjlernes iskolde indre. Derfor vil de blandt andet egne sig til vaskepulver, der vasker helt rent i vand direkte fra den kolde hane. Isfjordens bakterier kan altså hjælpe os til at spare på energien.

Forurene langt mindre
Men enzymer kan meget mere end at vaske tøj. Industrielt fremstillede enzymer har hjulpet en lang række industrier til at forurene langt mindre. Med enzymer kan papirindustrien blege papir uden at bruge klor. Med enzymer kan læderindustrien garve læder uden at bruge opløsningsmidler og med enzymer kan vin, øl, ost og brød fremstilles med mindre energiforbrug, og bedre smagsmæssige resultater.

Bremse den globale opvarmning
Når biologerne går på biologisk skattejagt i det iskolde vand i Ikkafjorden, er det altså med håbet om at finde enzymproducerende bakterier, der kan hjælpe os til at forurene mindre og bremse den globale opvarmning.

 Kim Hollesen 8. april 2008


 

 

Fakta: Ikait er et sjældent mineral (calsium carbonat hexahydrat CaCO3*6H2O), der findes ved temperaturer lavere end 6oC og samtidig højt tryk.

Læs om forskningen fra Galatheaekspeditionen.

retur

 

Copyright © 2008 Cerohs | Henrik Stilborg | Opdateret: 18-04-2008